Ny procedure sikrer købers rettigheder

Børsmæglerforeningen og Finansrådet har lavet en ny procedure, som sikrer køber nogle helt grundlæggende rettigheder i forbindelse med værdipapirhandel. Proceduren er et led i den europæiske harmonisering af grænseoverskridende værdipapirhandel.

Den nye procedure – kaldet Buyer Protection - vil sikre, at køberen af eksempelvis en aktie vil have de fulde rettigheder som aktionær umiddelbart efter købet - selv om det typisk tager to dage at færdiggøre et køb og få aktien leveret. Man vil altså have samme rettigheder som andre aktionærer, selv om aktien ikke er blevet leveret endnu.
 
Det betyder, at man eksempelvis kan deltage i aktieudvidelser på linje med andre aktionærer, selv om købet ikke er fuldt afviklet.
 
- I Børsmæglerforeningen støtter vi målet om et mere effektivt marked for værdipapirhandel og værdipapirafvikling. Det kræver at vi på tværs af EU-landene efterlever en række fælles standarder, som sikrer en bedre harmonisering. Med den nye procedure bevæger vi os i den retning, siger Børsmæglerforeningens formand, Claus Gregersen.
 
Yderligere oplysninger:
Finansrådets pressechef Stine Luise Hansen på telefon 3016 1009 eller slh@finansraadet.dk
Børsmæglerforeningen|Postbox 1003|Amaliegade 7|DK-1256 København K|T:3332 7411| E: mail@dbmf.dk |Til Toppen af siden
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her