Høringssvar til lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove
(Ændring af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier)
29. august 2007
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 18
1402 København K
Finansrådet og Børsmæglerforeningen (foreningerne) modtog den 5. juli
2007 ovennævnte lovudkast i høring og har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Tilpasningen af lovgivning til den nye klassifikation af aktier som konsekvens
af de ændrede markedsdefinitioner som følge af MiFID er vigtig og
nødvendig. Det er foreningernes opfattelse, at denne tilpasning er gennemført
på fornuftig vis i nærværende lovforslag.
Foreningerne er positive over for afskaffelsen af den kildeartsbegrænsede
fradragsret for børsnoterede aktier, så alle typer aktier fremover skattemæssigt
behandles ens. Fjernelse af denne asymmetri vil gøre den skattemæssige
behandling nemmere og mere gennemskuelig for investorer og
kan dermed også fremme aktiekulturen i Danmark yderligere.
Foreningerne stiller sig dog stærkt kritiske over for lovforslagets centrale
punkt – at fradragsretten for tab på aktier handlet via et reguleret marked
er betinget af indberetning fra depotfører. Det er ikke set tidligere, at den
skattemæssige behandling af et tab mm. er afhængig af skatteindberetning
fra tredjemand. Hidtil har tab mv. kunnet fratrækkes, såfremt en række
materielle betingelser har været opfyldt, og sådan bør det også være fremover.
Skattekontrollovens afsnit om indberetning har udelukkende til formål at
sikre, at visse indtægter og udgifter bliver selvangivet korrekt. Den her foreslåede
anvendelse af skattekontrolloven går langt herudover.
Forholdet mellem den enkelte borger og SKAT vil med lovforslaget komme
til at afhænge af forhold hos tredjemand. – En risiko, som foreningerne finder
det urimeligt og unødvendigt at pålægge sektoren. Således vil en forkert
indberetning fx på grund af manglende kendskab til, om dispositionen har
skattemæssig betydning, medføre, at det fulde fradrag i tabsåret bortfalder.
Særligt om depotførers indberetning af depotændringer
Generelle betragtninger om den foreslåede indberetning
Indføres indberetningen af kontrolhensyn, bemærker vi, at den nugældende
SKL § 10, stk. 4 allerede pålægger banker og sparekasser at indberette personers
salg af børsnoterede aktier samt depotværdien pr. 31.12. SKAT har
således allerede efter gældende regler et nøje kendskab til aktiesalg foretaget
i løbet af indkomståret og kan på denne baggrund foretage de nødvendige
kontrolforanstaltninger. Personer, som har tab på aktier, vil "næppe"
undlade at påføre tabet på selvangivelsen, hvorfra det så efterfølgende kan
kontrolleres. I denne situation vil yderligere indberetning derfor ikke have
nogen effekt.
Virkningen af endnu en indberetningspligt til sektoren synes således ikke at
give SKAT yderligere eller bedre kontrolmuligheder af aktieavancer. De foreslåede
ændringer står således ikke mål med de omkostninger og problemområder,
jf. nedenfor, som sektoren vil blive pålagt som følge af lovforslaget.
Vi påpeger i den forbindelse, at reglerne i bestemmelsen allerede er blevet
ændret ved såvel lov nr. 484 af 7. juni 2001 og lov nr. 313 af 21. maj 2002
netop for at forbedre skattemyndighedernes kontrolmuligheder.
Praktiske problemer forbundet med indberetningen
Ifølge lovforslaget skal der ske indberetning mm., når depotbevægelsen
"har betydning for den skattemæssige opgørelse".
En lang række depotbevægelser har ingen skattemæssig betydning. Andre
depotbevægelser kan i visse tilfælde have betydning, mens atter andre depotbevægelser
altid vil have betydning for opgørelsen af den skattemæssige
avance. Uanset hvilken type depotbevægelse, der er tale om, så kræver den
foreslåede bestemmelse, at der hver gang foretages en individuel vurdering
i forhold til gældende skattelovgivning.
Denne vurdering kan i praksis ikke finde sted, da depotbevægelser i et pengeinstitut
sker systemmæssigt uden medvirken af rådgivere.
Konsekvenser ved en forkert indberetning er alvorlige, idet kunden ved
manglende indberetning af depotindgang mister tabsfradraget med deraf
følgende erstatningspligt for det berørte pengeinstitut. Depotførende banker
og sparekasser kan derfor se sig nødsaget til at indberette enhver depotbevægelse.
Af andre konkrete problemområder forbundet med forslaget kan nævnes:
Omstrukturering
I forbindelse med omstruktureringer af børsnoterede selskaber bliver
reglerne i fusionsskatteloven mm. ofte anvendt. Danske investorer
med udenlandske aktier har oven i købet også denne mulighed.
Såvel en aktieombytning, en fusion som en spaltning udløser beskatning
efter aktieavancebeskatningslovens regler, i det omfang
aktionæren bliver vederlagt med andet end aktier. Der er i denne situation
ofte kun en delafståelse, der har betydning for den skattemæssige
opgørelse.
Det samme gør sig gældende i forbindelse med aktiesplit eller andre
vedtægtsmæssige ændringer, der kan medføre, at aktien anses for
afstået og generhvervet, uanset at ingen handel har fundet sted.
Sektoren kan ikke påtage sig ansvaret for indberetningen i sådan en
situation.
Fællesdepot
Der er ikke et krav om, at ejeren af et depot samtidig er ejer af de
pågældende aktier i depotet. Flere aktionærer anvender således
fællesdepoter af omkostningsmæssige årsager. Det gælder i familieforhold
og for fx K/S og I/S. Banken vil ikke kunne afgøre, om udtagning
fra et depot og indlægning af aktien i et andet depot er en
disposition, der har skattemæssig betydning. Dette afgøres af de for
udtagningen og indlægningen bagvedliggende aftaler.
Af samme årsager bør sektoren, jf. ovenfor, rådgive kunder til at
oprette individuelle depoter med deraf forøgede omkostninger for
den enkelte kunde.
Medarbejderaktier
Såvel medarbejderaktier i båndlagte puljedepoter som båndlagte
medarbejderaktier i individuelle depoter bliver ved båndlæggelsens
ophør overført til medarbejderens eget frie depot eller af omkostningsmæssige
årsager evt. til et andet fællesdepot.
Den fysiske overførsel sker også her systemmæssigt, og det kan
derfor ikke afgøres, om overførslen har skattemæssige konsekvenser
og derfor skal indberettes.
Overdragelser med succession
Ved overdragelser af aktier mellem ægtefæller sker der som udgangspunkt
skattemæssig succession. Dispositionen har således ingen
skattemæssig betydning for opgørelsen af den skattepligtige
avance. Sektoren har imidlertid ingen mulighed for at undersøge om
betingelserne for succession er til stede, herunder undersøge, om de
involverede parter formelt er gift, samt om begge personer er fuldt
skattepligtige til Danmark.
Samme problemstilling forekommer i forbindelse med dødsfald, hvor
efterlevende ægtefælle kan få udlagt aktierne med succession.
Andre depotbevægelser
Et betydeligt antal andre depotbevægelser er uden skattemæssig
betydning. En udtagning af aktier fra et depot er derfor ikke nødvendigvis
det samme som et aktiesalg, fx hvis en person skifter
pengeinstitut og dermed depotfører. En del af et depot kan fx også
udskilles i forbindelse med en pantsætning.
Konsekvenser af den foreslåede indberetning
Sektoren kan ikke påtage sig ansvaret for konsekvenserne af den foreslåede
indberetning, hvorfor sektoren kan se sig nødsaget til at indberette alle depotbevægelser.
Dette medfører, jf. ovenfor, en meget betydelig mængde af
information til SKAT og til borgerne.
Det er sektorens erfaring, at det vil føre til, at antallet af ubegrundede kontrolsager
fra SKAT's side vil stige markant – til gene for såvel SKAT som de
enkelte borgere.
Tabsfradrag og indberetning
Foreningerne foreslår med udgangspunkt i ovennævnte, at tabsfradraget
gøres uafhængigt af depotforvalterens indberetning, da den merværdi, som
SKAT får ud af denne information, ikke står mål med det ansvar og de omkostninger,
som finanssektoren og dets kunder bliver pålagt.
Alternativ indberetning
Fastholdes indberetningen som en forudsætning for tabsfradrag, finder foreningerne
det fuldt tilstrækkeligt, at denne indberetning foretages af borgeren
selv – akkurat svarende til, hvad der ifølge lovforslaget er fuldt tilstrækkeligt
for personer med udenlandske depoter.
Særligt om øvrige forslag
Overgang af anlægsaktier til næringsaktier
Efter gældende lov avancebeskattes en aktie som næringsaktie i op til
12 måneder efter, at den reelle overgang er sket, når aktien overgår fra
næringsbeholdningen til anlægsbeholdningen. Set i lyset af treårsreglen og
den deraf følgende skattefri avance på anlægsaktier efter tre års ejerskab
kan det forekomme bemærkelsesværdigt, at en sådan status reelt først opnås
efter op mod fire års status som anlægsaktie. Dog er det muligt at forholde
sig hertil, idet der er tale om en fremadrettet hændelse.
Med den foreslåede ændring af ABL § 24, stk. 4 lægges op til en helt ny situation
– nemlig overgangen af aktier fra anlægsbeholdning til næringsbeholdning.
Det er ikke korrekt at angive den foreslåede lovændring som en
justering og præcisering, når der reelt er tale om at indføre en situation, der
under gældende lov og praksis slet ikke er mulig, idet aktien jo ikke er anskaffet
med henblik på videresalg med fortjeneste for øje. Der savnes som
minimum en overvejelse af, i hvilke tilfælde en sådan praksisændring skal
kunne anvendes, men også gerne antydning af et formål med denne ændring.
Når en sådan praksisændring foreslås indført, synes den valgte løsning med
anvendelse af anskaffelsessum som indgangsværdi ved overgang til lagerprincippet
kritisabel.
Eksempel
En anlægsaktie anskaffes til kurs 100 den 1. januar år 0. Den 1. januar år 3
er kursværdien 150. Anlægsaktien overgår den 1. juli år 4 til næringsbeholdningen.
Kursværdien er på dette tidspunkt 250. Ifølge den foreslåede
ABL § 24, stk. 4 anses aktien omfattet af ABL § 17 pr. 1. januar år 5. Kursværdien
er 300 pr. 1. januar år 5, men avancen opgøres til 200, idet den
oprindelige anskaffelsessum på 100 skal anvendes.
I eksemplet fejes en skattefri aktieavance på 150 kurspoint væk, og bestemmelserne
i treårsreglen ophæves. Der kan konstrueres et lignende eksempel,
hvor et ellers ikke fradragsberettiget kurstab pludselig bliver fradragsberettiget.
Hvis aktien fra før var anskaffet for 500, ville der opstå et
fradragsberettiget tab 1. januar år 5 på 200.
I det foreliggende udkast til ny § 24, stk. 4 er der indsat henvisninger til
§ 24, stk. 3, 1. og 2. punktum for så vidt angår anskaffelsesværdierne, der
skal anvendes for aktier, der skifter skattemæssig status.
Henvisningen fungerer for så vidt angår situationen, hvor en aktie skifter
status fra næring til anlæg, idet "aktiens værdi ved slutningen af indkomståret
før principskiftet"1 skal anvendes som anskaffelsesværdi. Henvisningen
til stk. 3, 2. pkt. erstatter den nuværende bestemmelse i stk. 4, sidste
punktum. Bestemmelsen i den nuværende § 24, stk. 4, sidste punktum blev
indsat for at forhindre utilsigtet beskatning.
Henvisningen til § 24, stk. 3, 1. pkt. som angivelse af, hvordan anskaffelsesværdien
for aktier, der overgår fra anlæg til næring, skal opgøres, fungerer,
som det fremgår med al tydelighed af ovenstående, ikke. Bestemmelserne
i § 24, stk. 3 er oprindelig møntet på den situation, hvor en næringsdrivende
generelt ændrer opgørelsesmetode fra realisation til lager eller
omvendt – ikke om det er næring eller anlæg.
§ 24, stk. 4 omhandler situationen, hvor en næringsdrivendes enkelte aktiebesiddelser
skifter fra næring til anlæg.
Konklusion vedr. ændringer i abl § 24, stk. 4
I bemærkningerne til ændringerne i § 24, stk. 4 savnes en præcisering af, i
hvilke situationer en anlægsaktie kan tænkes at skifte skattemæssig status.
– En situation, der indtil dato har været anset som en umulighed.
Hvis det på trods af hidtidig opfattelse anses for muligt, at en anlægsaktie
kan skifte status til næringsaktie, foreslås det, at henvisningerne til stk. 3,
1
Tidspunktet for principskifte defineres ens i forhold til anskaffelsessum og -tidspunkt, nemlig
slutningen af det år, hvor virksomheden reelt tager beslutningen om anlægshensigt.
1. og 2. pkt. slettes, og at det sidste punktum i det nuværende stk. 4 bibeholdes
og indsættes i stedet for henvisningen til stk. 3, 2. pkt. Med hensyn
til opgørelse af anskaffelsesværdien for aktier, der overgår fra anlæg til næring,
bør denne opgøres som aktiens værdi ved slutningen af indkomståret
før overgangen i stedet for den oprindelige anskaffelsessum.
Det må pointeres, at sådan som ABL generelt er formuleret, må der sondres
mellem avanceopgørelsesprincipper (hhv. realisation og lager) og aktiers
status (hhv. anlæg og næring). Man kan ikke uden videre hæfte et bestemt
avanceopgørelsesprincip på en bestemt aktiestatus, sådan som det forudsættes
i bemærkningerne under pkt. 3.2. Ændringsforslaget bør omformuleres
med en sådan sondring in mente.
Selskaber med fysisk aktiebog - udbytte
Nogle selskaber med fysiske aktier udbetaler og indberetter udbytte på
baggrund af fortegnelserne i selskabets aktiebog – og dermed uden, at banker
eller sparekasser er involveret på depotsiden. Foreningerne mener, at
banker og sparekasser i den situation ikke kan pålægges indberetningspligt
af udbytter.
Begrebsændring som følge af MiFID
I § 3 i den eksisterende aktieavancebeskatningslov defineres begrebet
"børsnoteret aktie". Dette erstattes med aktier "optaget til handel på et reguleret
marked". Bortfaldet af § 3 betyder, at status for en handelsplads
ikke i alle tilfælde kan afgøres objektivt. Sondringen mellem handelspladsernes
status burde være ligetil inden for EU/EØS, men dette er ikke tilfældet
med handelspladser uden for EU/EØS. Der bør derfor udarbejdes en officiel
oversigt over, hvilke handelspladser der af skattemyndighederne opfattes
som værende regulerede markeder – særlig uden for EU/EØS. Denne
oversigt skal til stadighed være opdateret, så den enkelte depotfører ikke
gøres ansvarlig for sondringen.
Supplerende betragtninger
Omkostninger for erhvervslivet
Den forøgede indberetning vil give depotførende banker og sparekasser forøgede
løbende omkostninger. Hertil kommer ikke ubetydelige engangsomkostninger
til systemmæssige ændringer forud for ikrafttrædelsen af de nye
indberetningsregler. Der er tale om pålægning af en væsentlig administrativ
byrde på den finansielle sektor.
Det er derfor med nogen undren, at foreningerne konstaterer, at Skatteministeriet
ikke har forholdt sig til de "administrative konsekvenser for erhvervslivet”,
ligesom vurderingen af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
ikke er korrekte.
Sektoren sender som udgangspunkt alle de oplysninger til borgerne, som er
blevet indberettet til SKAT. Herved sikres, at den enkelte kunde er i besiddelse
af de oplysninger, der ligger til grund for fx den fortrykte selvangivelse.
Da det er umuligt for sektoren, jf. ovenfor, at udskille, hvilke informati-
oner der ”kan have betydning for den skattemæssige behandling”, vil sektoren
reelt være nødt til at informere kunden om alle bevægelser. Det medfører
en betydelig og til dels unødvendig informationsmængde.
Omkostninger for borgerne
Aktionærer benytter sig i nogle situationer af fællesdepoter. Af skattemæssige
årsager vil borgene nu være bedst tjent med individuelle depoter med
deraf højere formueforvaltningsomkostninger. Uden et individuelt depot vil
det ikke være muligt at få tabsfradrag, men udelukkende modregningsret
for et evt. tab.
Konkurrencehensyn
Omkostningerne til den foreslåede indberetningspligt betyder, at konkurrencesituationen
i forhold til udenlandske pengeinstitutter bliver forrykket. Især
for mindre danske pengeinstitutter kan dette blive en ulempe.
Afrunding
Den meget komplekse problemstilling især vedrørende indberetning af depotbevægelser
belyser vi gerne nærmere ved et møde med Skatteministeriet.
Med venlig hilsen
Lars Ravn Knudsen
Direkte 3370 1077
lrk@finansraadet.dk
