Foreningen har til formål i ind- og udland at arbejde for en positiv udvikling af værdipapirhandlen ved at varetage fælles interesser for medlemskredsen.
Foreningen skal herunder etablere serviceordninger, informere indadtil og udadtil i forhold af betydning for medlemmerne. Foreningen skal i fælles spørgsmål repræsentere medlemskredsen over for regering, Folketinget, offentlige myndigheder, inden- og udenlandske institutioner, herunder regulerede markeder, clearing- og værdipapircentraler samt andre markedsdeltagere.
Foreningen skal endvidere deltage i samarbejdet med tilsvarende udenlandske foreninger og i samarbejdet inden for Den Europæiske Union samt i øvrigt i alle andre forhold, hvor det skønnes naturligt, at medlemmerne optræder i fællesskab.
Foreningen blev stiftet den 10. september 1987 ved en fusion mellem "Sammenslutningen af Børsmæglerselskaber" og "Foreningen af Børsmæglerselskaber". I 1993 ændrede foreningen navn til "Den danske Børsmæglerforening", men benytter også navnet Børsmæglerforeningen. Foreningen har tidligere også benyttet navnet "Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber", hvilket ophørte med en vedtægtsændring i marts 2007.
Du kan læse vores vedtægter her.